EN TYPISK CASE

Historien om HJERNELOUNGEN


Københavns Kommunes sundheds-og omsorgsforvaltning ville i 2009 gerne kunne tilbyde adgang til IT til de ældre borgere som kom på kommunens dagcentre, med det formål at skabe inklusion, og muliggøre fastholdelsen af deres kontaktflade til omverdenen. Der var computere hist og her på centrene, men der var ingen samlet vision på området. Ofte var det ældre maskiner uden stabil internetadgang med simple spil som fx 7-kabale installeret.


Efter en fem måneders udviklingperiode af prototypen på Rehabiliteringscenter Bispebjerg, også kendt som "Dortheagården" i Københavns Nordvestkvarter, i tæt sparring med centerleder Anette Steen Madsen, fandt Nordic Brain ud af en løsning, og hvordan den ville kunne forankres bredt. 


Resultatet blev "Hjerneloungen" som en ny og omkostningseffektiv måde at lave Senior-IT, som også tager sigte på træning af kognitiv funktion og psykisk velvære for vores ældre medborgere. Visionen for en Hjernelounge er at få de borgere som oplever at stå udenfor det digitale fællesskab til at blive delagtiggjort og inkluderet. Inklusion forstærker følelsen af at være værdifuld, med positive sundhedsmæssige konsekvenser.


På basis af prototypen, og en vision for en udrulning af et kognitivt træningstilbud baseret på digital stimulans over en hel kommune, blev et større projekt besluttet på Københavns Rådhus. Fra 2010-12 blev Hjerneloungen udrullet med Nordic Brain som leverandør, i en sammenhængende proces, på 12 af kommunens dagcentre. Ved at systematisere indkøringen i en hel kommune, fik medarbejderne et fælles sprog og en fælles værktøjskasse omkring det at bruge digitale aktiviteter sammen med de ældre borgere.


Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, fortsatte udrulningen i København på resterende plejehjem og dagcentre i en lidt anden form under betegnelsen "IT-cafe" fra 2012-2015. Dette var i samarbejde med Koncern Service og med Nordic Brain som leverandør.


En central del af Hjerneloungens koncept er at det er en komplet løsning med

  • teknik (4 Touch-screen computere, ipads, printer/scanner),
  • indretning (kunstnerisk udsmykning, møbler, belysning) ,
  • coaching & workshops,
  • netværksgrupper,
  • software- og hardwarevedligehold, og
  • vedligeholdelse/genforankring af selve ideen samt
  • et evalueringsforløb. 


2015 var 50 Hjernelounges og IT-cafeer i daglig drift i Københavns-, Rudersdal og Gladsaxe kommuner.  I 2016-17 videreudvikledes projektet til 12 plejehjem og dagcentre i Gentofte Kommune, her under navnet "Digital Post til Oldemor".   


Projektfasen blev afsluttet i 2018, og alle Hjernelounges, (nogle kaldet IT-cafeer, eller net-cafeer), lever i dag videre som del af den almindelige drift på en lang række driftsenheder (Plejehjem, Dagcentre, Aktivitetscentre, Rehabiliteringscentre).



Se Hjerneloungens mange film på YouTube



KONTAKT OS

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes